Baggrund I 1996 begyndte diskussionerne omkring måltiderne i Møllebakken. Vores pædagogik tager udgangspunkt i hjemlige rammer. Vi fandt det derfor nødvendigt at tænke mad og måltider ind i vores dagligdag, med et andet udgangspunkt end i madpakkerne. De hjemlige gøremål skulle opprioriteres, børnene skulle være med i det forberedende og udførende arbejde omkring måltidet, og vi skulle indtage det samme måltid i fællesskab. Børn oplever i sjældnere grad de gøremål der er i forbindelse med indkøb, forberedelser og fællesskabet ved måltidet, p.g.a. stress og jag i familierne.

Madpakkernes indhold gav os også anledning til at diskutere hvad børn har brug for(sundt og grønt) og hvor tit vi skal indtage, en form for måltid.

Efter en rum tid var alle enige om at en madordning, som gav mulighed for at vi(børn og voksne) i fællesskab, skulle indkøbe, forberede og spise det samme måltid, var fremtiden.

Formål

  • At give børnene sunde kostvaner, med udgangspunkt i kostpyramiden, samt at spare på sukker og fedt
  • At give børnene kendskab til forskellig mad
  • Traditioner: F.eks. Påskefrokost, Mortens and og julefrokost. Retter som følger årets gang: f. eks. hornfisk, hyldebærsuppe, risengrød, grønlangkål o.s.v
  • Egnsretter samt kød, fisk, grøntsager, frugt, grød, pasta o.s.v.
  • At skabe en tættere sammenhæng mellem børnehaven og hjemmet. Ved at give børnene oplevelser af paraeller mellem børnehave og hjem.
  • At gøre madordningen en del af det pædagogiske arbejde

Mål:

For maden

  • Bæredygtighed (økonomisk, økologisk).
  • Hygiejne overholdes.
  • Varieret kost.
  • Lave det meste selv.
  • Spare på sukker og fedt.
  • Begrænse kage og slik.
  • Kun af serverer saftevand ved festlige lejligheder.
  • Ikke at servere sodavand.
  • Opfordrer forældrene til at give sunde ting til fødselsdagsfest.

For måltidet

  • Bordskik.
  • God tid.
  • Hjemlige og hyggelige rammer.
  • Medinddragelse af børnene.

Pædagogisk

  • Styrke børnenes motorik.
  • Styrke børnenes sanser.
  • Læring om ”jord til bord” princip,(plante/så, passe, høste, forarbejde og spise)
  • Skabe bro mellem hjem og institution gennem fællesskabet ved måltidet.
  • Naturlige aktiviteter ved fremstilling af måltidet.
  • Sproglig udvikling, indsigt og viden.
  • Sundhed/sunde vaner.” Hvad er sundt for mig?”

Måltider der er omfattet af madordningen

  • Formiddagsmad
  • Frokost
  • Eftermiddagsmad

Indkøbspolitik

  • Vi handler fortrinsvis lokalt.
  • Vi køber stort ind.
  • Vi prioriterer danske varer.
  • Vi inddrager årstidens frugt/grønt.
  • Vi bruger vores egne afgrøder fra haven.
  • Vi minimerer brugen af halvfabrikat.
  • Vi ”sparer” på sukker/fedt. Vi spiser sundt fedt fra planter og kærner.
  • Vi køber økologisk i det omfang vi har økonomi til det.

Vores faste økologiske indkøb:

Mælk, smør, æg, olie, mel, gryn, sukker, ris, pasta, spagetti, havregryn, cornflakes, marmelade, honning, smørepålæg, knækbrød, skorper, riskager, rosiner, nødder, solsikkekærner, mandler, saft, kaffe.

Rammerne/pædagogik for måltidet

Måltiderne starter henholdsvis kl. 11.30 for middagsmaden og kl. 14.30 for eftermiddags-maden.

Inden måltiderne har alle vasket deres hænder.

Vi spiser på hver vores stue, ved faste borde.

Børnene har forinden i hold på 2, vasket borde af og dækket bord.

Vi spiser af porcelæn og med kniv og gaffel. Hvert barn har deres eget keramik krus med navn på.

Vi har ”grøntspande” på bordet ved eftermiddagsmaden og ”forbudtspande” til appelsinskræller p.g.a. de er overfladebehandlede.

Børnene spiser med kniv og gaffel, hælder selv mælk op og rydder selv op efter sig. Ved vasken skrabes evt. rester af i spand, hvorefter de skyller af i en balje, så det er klar til opvaskemaskinen.

Børnene prøver at smage den der serveres – hvis de ikke bryder sig om den, er der mulighed for at for rugbrød 1 slags pålæg. Der skiftes mellem pålægget ugen igennem.

Ved måltidet er der alm. bordskik: Via sproget spørger vi efter det vi mangler, vi rækker tingene til hinanden og bruger alm. høflighedsord som; ”vær så god”, ”tak” og ”tak for mad”. Under spisningen tales i et dæmpet toneleje. Vi taler med dem vi sidder ved bord med.

Der er afsat ½ – ¾ time til måltidet.

Hygiejneprocedure for børnene i køkkenet

Børnene skal starte med at vaske hænder.

De skal have forklæder på og have opsmøgede ærmer til albuerne.

Børnene bliver introduceret i principperne råvarehygiejne og råvareskift, d.v.s at der ved råvareskift, huskes at vaske hænder igen samt at der byttes knive og spækbrædder, så krydssmitte udgås.

Succeskriterier

  • Økologi 50%
  • Økonomisk ramme på 175 kr. pr. barn pr. måned
  • Begrænse halvfabrikat
  • Kun sukker i månedlig kage og som drys på morgenmad
  • Fødselsdagsregler overholdt
  • Alle personaler på hygiejnekursus
  • Rolige måltider(sprog og toneleje)
  • Inddragelse af børnene – måske på nye måder
  • Forbedring af børnenes kostvaner, motorik og sanser.
  • Tilfredse forældre

Evaluering

Mad og måltidpolitikken evalueres og justeres 1 gang om året (okt.) dels af personalet og dels af Bestyrelsen.